BB udsigt over arresoe

Hvad er Bed and Breakfast og privat overnatning

Bed and Breakfast og privat overnatning - er private hjem som åbner deres døre for turister, håndværkere og andre besøgende, der gæster deres område. Derfor findes der også mange forskellige, hyggelige indretninger, i mange forskellige stilarter og fra mange forskellige tidsaldre.

Bed and Breakfast i Ramløse

I Ramløse er der to private hjem, som har åbent året rundt. Det er Arresø Bed and Breakfast og Tisvilde Hegn Bed & Breakfast. Læs mere om disse nedenfor. Derudover har et antal private hjem åbent for Bed and Breakfast under pilgrimsfærden i uge 28, 2015. Det er Ellen Richter i Bakkerne, Else Marie Heilmann, Ramsvej 20 og Jørn Peter Lærkesen i Bakkerne. 

Arresø Bed and Breakfast

arresoe bed and breakfast

Arresø Bed and Breakfast tilbyder billig overnatning i det naturskønne Nordsjælland. Også for håndværkere i begrænsede perioder. Vi ligger i landsbyen Ramløse midt mellem Helsinge og Frederiksværk, blot få hundrede meter fra Arresø og Ramløse Marina. Der er under 10 minutters kørsel til skov og strand. Her kan I opleve Tisvildeleje med en af Danmarks bedste badestrande, Troldeskoven og ikke mindst Tisvilde Hegn med dets rige dyre- og planteliv. Der er mange vandre- og cykelstier i området og en stor idrætshal nær ved.

Arresø Bed and Breakfast
Jennifer og Peter Hansen
Arresøgårds Allé 1, Ramløse
3200 Helsinge
Telefon: 61505050 / 45888990

Læs mere på hjemmesiden. 

Tisvilde Hegn Bed & Breakfast 

TisvildeHegnBedAndBreakfast

Behagelig overnatning i landlige omgivelser i nærheden af en lille landsby med kirke, mølle, gadekær og indkøbsmuligheder. Beliggende mellem Helsinge og Frederiksværk lige ned til Arresø – Danmarks største sø – og kun 7 km fra Tisvildeleje, som har en af Danmarks bedste badestrande. Tæt på Tibirke bakker og Tisvilde hegn, hvor der er mulighed for gå- eller cykelture – cykler til børn og voksne til rådighed. Mulighed for mange udflugter bl.a. til Hillerød med Frederiksborg Slot, Helsingør med Kronborg og Fredensborg med Fredensborg Slot, ligeledes udflugter til flere havne bl.a. Gilleleje og Hundested, alt indenfor en afstand af 30 km.

Tisvilde Hegn Bed & Breakfast
Helene Kondrup
Rørsangervej 18
3200 Helsinge
Telefon: 60653483

Læs mere på hjemmesiden.

Bed and Breakfast i Ramløses omegn

Også i Vejby åbner der et b&b, som holder åbent for gæsterhele året. Det er hos Nedda Riise og Kjeld Andersen, Vesterled 5 i Vejby. På samme adresse åbner Nedda Riise, der er kunsthåndværker, også 'Det Lille Galleri', med salg af både billeder og kunsthåndværk i form af unikasmykker, skåle, vaser og strik.