Programmet for caféen

Tirsdag den 10. oktober kl. 19.00-21.00: Birgitte Bundgaard kommer og fortæller om en vandretur i Grønland i 2016. Foredraget vil koncentrere sig om de praktiske forberedelser, turens udfordringer og gennemførelse og ikke mindst bevidstheden om at være adskillige dagsmarcher væk fra civilisationen. Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding. Hvis du vil høre mere om det, så ring på 20 70 42 28.

Gronland

 

Tirsdag den 24. oktober kl. 19.00-21.00: Hillerødforfatteren Ole Tornbjerg fortæller om sin roman ”Drengen fra Godhavn”, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960’erne på Godhavn ved Tisvildeleje. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt. Foredraget sker i samarbejde med LOF Gribskov, og entréen er 80 kr. Tilmelding sker via gribskov.lof.dk/foredrag eller på telefon 48 36 16 21, senest den 16. oktober.

Drengene fra godhavn

 

Den 3. november kl. 19.00-21.00 kommer Henrik Koch fra det lokale minibryggeri ’Det Våde Får’ udenfor Helsinge og fortæller om sit bryggeri. Ud fra konceptet ’fra jord til glas’ bliver alt øl fremstillet på basis af økologisk dyrkede råvarer på bl.a. Tolykkegård. For 160 kr. kan du smage 7-8 forskellige øl fra ’Det Våde Får’. Tilmelding er nødvendig, ring på 29 90 49 43 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 25. oktober.

Det vaade faar

 

Lørdag den 11. november kl. 19.00 står den på rock, når bandene ORBLIN og Organised Noise trykker den af. ORBLIN beskriver sig selv som ”et pop/rock band, der dyrker komplekse kompositioner samt den gode melodi.” Organised Noise spiller eksperimenterende funk-rock med rødder i Nordsjælland. Vi kan garantere en aften, hvor taget løfter sig på RAMhuset. Entré på 50,- betales ved indgangen. Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Den 20. november kl. 17.30 - 19.30 er overskriften Etnisk kulturaften. Kobra Jorkohe fra Madhus Nord på Sandet har taget initiativ til denne aften, som især retter sig mod alle, der er kommet til Danmark fra andre lande. Idéen er at man på sammenskudsbasis, hver især tager en ret med og spiser sammen. I løbet af aftenen vil der være mulighed for at udveksle kulturelle erfaringer og opskrifter på de forskellige madretter. Ring til Gerd Skytte Knudsen 20 78 10 50 for at høre nærmere og for at tilmelde jer.

 

Onsdag den 6. december kl. 19.00 inviterer vi fotointeresserede til workshop i RAMhuset. Fotoentusiasterne Evert Friberg-Jensen og Fleming Colstrup vil her dele deres glæde, viden og erfaring med andre aktive. På mødet vil der blive mulighed for at danne en lokal fotogruppe, som kan mødes jævnligt eller lejlighedsvis. Interesserede kan melde sig til det første arrangement hos Evert Friberg-Jensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , tlf. 61 50 26 01 eller Fleming Colstrup, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 20 61 65 54.

 

Bogcaféen

Bogcaféen holder stadig åbent mandag og torsdag klokken 14.00 - 16.00. Og som noget nyt forsøger vi med lørdagsåbent mellem 10.00 og 12.00. Forsøget løber fra den 14. oktober til den 25. november. Hvis der kommer folk nok, vil vi holde lørdagsåbent én eller to lørdage om måneden.