Dette er tredje nyhedsbrev der udsendes i forlængelse af beslutningen om at gennemføre et pilotprojekt i Ramløse.

Ramløse Mølle inviterer til mølledag i skolernes sommerferie søndag den 9. juli fra kl. 13.00 til 16.00. Møllesvendene vil tage imod gæsterne og indvi dem i den spændende gamle mølles hemmeligheder. Hvis vind og vejr tillader det, vil møllen blive sat i gang, og der bliver malet mel.

Pilotprojekt

Naturen har i forårets løb været særdeles effektiv i byens gadekær, hvilket har resulteret i, at gadekæret i løbet af maj og juni er groet til i en grad, så man nærmest har kunnet gå på vandet.

Vi har sat alle sejl til for at kunne levere et brag af en midsommerfest på lørdag. Men vi er lidt nervøse for, om der overhovedet kommer nogen til festen. Så derfor får du her otte gode grunde til hvorfor du skal til Ramløse Midsommerfest på lørdag.