Planlægningen af Naturens Dag 2018 i Ramløse er nu i fuld gang! Det bliver den 9. september 2018 i området omkring havnen.

Naturens Dag 2018 i Ramløse

(Foto: Danmarks Naturfredningsforening)

 

Der har netop været afholdt startup-møde for Naturens Dag 2018 i Ramløse. Datoen for arrangementet, der afholdes i området ved Ramløse Lystbådehavn, er nu fastsat til den 9. september 2018.

Det er en stærk gruppe af bidragydere, der står bag arrangementet. Initiativet til naturdagen er taget i samarbejde med Gribskov Kommune, og ved startup-mødet var både repræsentanter for Gribskov Kommune, Lokalrådet i Ramløse, Arresø Sejlklub, Kajakklubben, Pilgrimsruten Tisvildevejen, Naturskolen i Ramløse og Danmarks Naturfredningsforening samlet i sejlklubbens klubhus til et konstruktivt møde, hvor der blev brainstormet ivrigt for at sikre alle besøgende den bedst mulige naturoplevelse på dagen.

Men vi vil også meget gerne høre fra interessegrupper og foreninger, som mener de kan byde ind med gode udendørsoplevelser på dagen. Derfor, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du har gode idéer på hjerte.

Mere information følger i Ramløse Guiden — både i den trykte version og on-line.