Konfirmandgudstjeneste onsdag den 25. oktober kl. 19.30 i Ramløse kirke med Flying Penguins

k flying 1

 

Flying Penguins er en ungdomsvokalgruppe med udspring i Kulturskolen i Gribskov kommune. Koret har efterhånden 8 år bagen, selv om der af gode grunde er en del udskiftninger gennem årene.

Leder af koret er Line Kemner, og hun og koret gæster Ramløse kirke onsdag den 25. oktober, hvor de vil bidrage til gudstjenesten med en håndfuld gode rytmiske sange.

Gudstjenestens og sangenes tema er håb. Hvad håber vi på? Hvad drømmer vi om? Hvor går verden hen? Hvad godt kan vi håbe på og drømme om, at der sker for mig, for de andre og for verden?

Det er en ungdoms- og konfirmandgudstjeneste, hvor årets konfirmandhold læser tekster fra Biblen, bønner, de selv har lavet og en prædiken, som vi er fælles om. Og temaet for det hele er altså "håb".

Ved gudstjensten vil vi også døbe de konfirmander, der ikke er døbt, og efter gudstjenesten er alle inviteret med over i Sognelængen til en lille fejring af de døbte med sodavand og dåbskage!

Gudstjenesten og sammenkomsten i Sognelængen er ikke bare for konfirmander og deres familier, men for alle, der har lyst

Velkommen!